”Grønærten” på flugt fra Gestapo

af Loke Bisbjerg, 9 kl. Holbergskolen, Dianalund

Den 13. februar rejste Vagn Merrild Jensen, med toget fra Vojens til Kolding. Han var som sædvanligt iført blød hat og skræddersyet tøj, og havde sine karakteristiske fløjlshandsker på. Dem gik han altid med fordi han i sin sømands tid, havde fået lange tatoveringer der strakte sig helt ned til spidsen af fingrene. Han var en af de hårde drenge inden for kommunistisk modstandsarbejde, men var altid nydeligt klædt, og havde et pænt sprog. ”Grønærten”, som hans dæknavn var, var en dame glad person, og da den unge sygeplejerske ”Jenny Holm” trådte ind i kupeen hvor han sad, faldt de straks i snak. ”Jenny Holm” var i virkeligheden en Gestapoagent. Hun var oprindelig født på Fanø, og beskrives som ca. 25-30 år, 162 cm høj, åleslank og mørkeblond hår. Hun bar briller med tykt glas, og sås for det meste i en mørk skindfrakke. Hun var blevet ansat hos Gestapo fra nytåret 1943, i Hamborg. Men fra den 18. Oktober 1944, var hun kommet til Kolding for at hjælpe Gestapo med at fange modstandsfolk, og engelske agenter og spioner. De vidste på givende tidspunkt ikke hvem hinanden var, men da ”Jenny Holm” spurgte ”Grønærten” om ikke han skulle have sine handsker af, og han derpå afviste med den begrundelse at han havde eksem, blev ”Jenny Holm” nysgerrig. Det var jo ”Grønærtens” kendetegn at gå med handsker. Med den skærpede interesse bedte hun ham igen om at tage handskerne af, så hun kunne kikke på hans hænder, hun var jo sygeplejerske, men igen afviste ”Grønærten”.

Da de kom til Kolding inviterede ”Grønærten” ”Jenny Holm” på kaffe og cognac på en restaurant. Der fortalte ”Grønærten” ”Jenny Holm”, at han var montør på Thomas B. Thrige i Odense. ”Jenny Holm” forsøgte at lokke noget ud af ham, ved at påstå han var sabotør, og ikke montør. Men ”Grønærten” benægtede, og han tvivlede nu også på at hun var sygeplejerske. ”Jenny Holm” fulgte ham til toget, og på vejen aftalte de at mødes næste dag.

Først inde i toget gik det op for ”Grønærten” hvem det var han havde mødt. ”Jenny Holm” var nemlig kendt for at havde medvirket til flere arrestationer, blandt andet på redaktør Carl Nielsen den 20. november 1944. Hun havde i mellem tiden skyndt sig op til Gestapo kontoret i Kolding og fortalt om sin hændelse, og de var på vej mod Esbjerg banegård for at arrestere ”Grønærten”.

I toget skiftede ”Grønærten” tøj, så han blev sværere at genkende, og det lykkedes ham at slippe forbi de alarmerede Gestapo folk i Esbjerg, som nu kendte hans signalement.

Dagen efter arresterede Gestapo folk, ”Grønærtens” kontakt person telefonisten Betty Groth og hendes familie. De lod huset være bevogtet af tre Gestapofolk, i håb om at Vagn Merrild Jensen ville ringe. Fælden var sat.

Senere ringede Vagn Merrild Jensen, og en dansktalende Gestapomand tog telefonen, og udgav sig for at være Betty Groths bror. De aftalte at de skulle mødes på hjørnet af Englandsgade og Havnegade, så han kunne få et brev fra de to sabotageledere ”Per” og ”Hugo”, som var ”Jenny Holms” ide, og Vagn gik i. Fælden var klappet.

Vagn Merrild Jensen mødte op på det aftalte sted, og blev mødt af skud fra tre gadehjørner, hvor der stod tre Gestapo folk på hver. Han skød igen, og såret flygtede han gennem porte og gårde, over plankeværk og gennem haver, mens han desperat søgte et gemmested. Han fandt frem til nogle modstandsfolk der trods hans sår, sendte ham videre til provst A. E. Kjærgaard i Havnegade 27. Han blev gjort så ukendelig som muligt med noget lånt tøj fra provsten, og bragt til en illegal adresse, hvor læge K. E. Almsø kom og behandlede ham. Der var gået en kugle gennem en af hans lægmuskler, og han havde fået to kugler i bagdelen. Men det var ikke store skader han havde pådraget sig, men trods det blev han ikke sendt med til Kolding næste dag sammen med de andre modstandsfolk, for at likvidere ”Jenny Holm”.

Dagen efter blev der skrevet et stærkt propagandistisk fiktivt interview i det illegale blad Vestjyden, og flere andre illegale blade, hvor der blandt andet stod en kritik af danskerne, fordi mange var bange for Gestapo, og derfor ikke ville gemme Vagn Merrild Jensen.