![]() |
|||||||||||||||||||
|
|
UndervisningstilbudHSB har forskellige tilbud til foreninger, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, der ønsker et foredrag om besættelsestiden. De fleste tilbud er fleksible og kan varieres i tid og niveau. Ring 65504250 eller mail hsb@hsb.dk HSB har undervisningsforløb, men tilbyder desuden at målrette undervisning i samarbejde med lærerne. Det gælder også tværfaglig undervisning. "Esbjergs sorteste nat" Dette undervisningsforløb henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet samt de øvrige ungdomsuddannelser. Forløbet består af to dele: Første del består af et power point-baseret og letforståeligt foredrag, som giver overblik over besættelsestiden og det tyskbesatte Europa. Forløbets anden del kræver elevernes aktive deltagelse: Hver enkelt elev præsenteres for et kildehefte, der belyser én central aktør i begivenhederne i Esbjerg i 1944. Det er henholdsvis stikkeren, kommunaldirektøren, modstandsmanden og statsterroristen. Eleverne introducerer derefter aktørerne for hinanden. Med disse fire helt forskellige aktører som prismer kan eleverne rekonstruere begivenhedsforløbet omkring stikkerlikvideringerne og terrordrabene i byen i november 1944, ligesom de får indblik i besættelsestidens valg og dilemmaer. Endelig lægger kildeudvalget bevidst op til en kildekritisk debat. Varighed 1½-2 timer. Historisk Værksted Et undervisningsforløb til de ældste folkeskoleklasser samt ungdomsuddannelserne. Undervisningen tager udgangspunkt i en lokal Esbjerg-begivenhed under besættelsen, som skal forsøges analyseret af eleverne ved hjælp forskelligt kildemateriale. Forløbet kombinerer viden om besættelsen med kildekritiske øvelser. |
Et hold gymnasieelever får undervisning. Holocaust-undervisning Undervisning og kurser kan varieres efter aftale. Klik her for en uddybning af indholdet. Til brug for undervisningen kan vi tilbyde bogen "Holocaust. Den tyske jødepolitik 1933-1945" af Palle Andersen. Den kan bestilles på Samlingen. (Læs nærmere om bogen her). Øvrige muligheder |
|||||||||||||||||