![]() |
|||||||||||||||||||
|
|
HSB-beretning for 20032003
bød på store forandringer for Historisk Samling fra Besættelsestiden.
I samarbejde med Syddansk Universitet oprettedes pr. 1. januar Center
for Europæisk Konflikt og Identitetshistorie – CONIH, som vi kalder
det i daglig tale. I løbet af marts flyttede Samlingen til de nye
lokaler på Niels Bohrs Vej, og i maj fandt indvielsen med ca. 100 gæster
sted. Siden da har Samlingens lokaler været ramme for en mængde
aktiviteter for skoleungdommen, folkeoplysning, udstillinger og
arrangementer for den danske og internationale forskerverden. I
slutningen af december blev cand.mag. Henrik Lundtofte ansat som leder
pr. 1. februar 2004, hvor Niels Wium Olesen efter 9 år som leder af
Samlingen tiltræder et adjunktur i dansk og europæisk historie efter
1914. Bestyrelsen
I løbet af året har vi i bestyrelsen taget afsked med seminarielektor Verner Bruhn, der har siddet i bestyrelsen fra etableringen af Fonden i 1986. Verner Bruhn, der selv har et stort og anerkendt lokalhistorisk forfatterskab bag sig, er i bestyrelsen blevet afløst af arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Ligesom Verner Bruhn var det, er Jørgen Dieckmann Rasmussen udpeget af Historisk Samfund for Ribe Amt, som i henhold til fundatsen besætter en af bestyrelsens fire pladser. Bestyrelsen takker Verner Bruhn på det varmeste for hans mangeårige arbejde for Samlingen. Der
blev i årets løb holdt to bestyrelsesmøder. Det ordinære møde 25.
marts, hvor det reviderede regnskab for 2002, ansøgningen om kommunalt
tilskud for 2004 samt Beretning 2002 blev godkendt. Endvidere forelagde
arkivleder Niels Wium Olesen en revideret handlingsplan for årets
virke. Bestyrelsens
ekstraordinære møde den 6. oktober var foranlediget af Niels Wium
Olesens overgang til anden stilling. Bestyrelsen besluttede sig for en
ansættelsesprocedure, ordlyd af stillingsopslag og nedsatte et ansættelsesudvalg
som foruden bestyrelsesmedlemmer også talte professor Flemming Just som
repræsentant for CONIH. I en længere periode var jeg alvorligt syg og
kunne derfor ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand. Det var en
vanskelig periode for mig og for Samlingen med flytning og ansættelse
af ny leder. Knud Jager Andersen overtog helt naturligt ansvaret for
arbejdet i bestyrelsen, for hvilket jeg takker. Endelig vil jeg på vegne af bestyrelsen sige en særlig
tak til Niels Wium Olesen for ni gode år som leder af Samlingen. Det
har været ni vigtige år i institutionens egen historie, hvor det
lykkedes at sætte Samlingen på Danmarkskortet. Men ikke nok med det.
Vi fik også rejst – om ikke et fyrtårn – så søsat en markant
lysbøje, der jævnligt kaster sine klare signaler fra Esbjerg ud i det
internationale farvand. Jeg tænker her på vores nye samarbejde med
Syddansk Universitet i Center for Europæisk Konflikt- og
Identitetshistorie – CONIH. Et samarbejde der er under udbygning, og
som vi i bestyrelsen er stolte over at være en del af. Tak til Niels Wium Olesen
for de gode år og velkommen til nye med cand.mag. Henrik Lundtofte.
Henrik blev valgt ud af et stort og velkvalificeret felt af ansøgere.
Det viser i sig selv den respekt, der står omkring Samlingen, ligesom
det afspejler resultatet af den store satsning SDU, Esbjerg Kommune og
de mange økonomiske bidragydere ville gøre sammen med os. Endelig
takker bestyrelsen alle, der i årets løb har vist interesse for
Samlingen. En særlig tak til Samlingens loyale medarbejdere – såvel
de frivillige som de lønnede samt til den gode samarbejdspartner
Syddansk Universitet. Endelig
skylder bestyrelsen Esbjerg Kommune stor tak for en altid velvillig
indstilling overfor Samlingen. Aktiviteter
2003 Året
2003 var naturligvis stærkt præget af flytningen til Syddansk
Universitets campus på Niels Bohrs Vej. Fra vinter til forsommer
drejede det sig om selve den fysiske udflytning, indretning etc,
herefter var det ibrugtagningen af lokalerne i form af en bred vifte af
udadvendte aktiviteter, der stod i centrum. Flytningen
Samtlige
studentermedhjælpere, Mona Jensen, Lasse Bisbjerg, Birgitte Helgren,
Lulu Anne Hansen, Anne Lif Jakobsen og de nyansatte Helle Hestbech,
Brian Jørgensen og Christina Christensen samt den projektansatte Palle
Andersen deltog ved forberedelsen og udførelsen af selve flytningen til
vores nye lokaler på Niels Bohrs Vej. Arkivsamlingens pakning i kasser
samt registreringen blev gennemrevideret inden flytningen. Dermed formåede
vi at få den godt og overskueligt opstillet i vores nye, klimaanlægs-styrede
magasin i kælderen. Samlingen er nu meget lettilgængelig for
personalet, som kan ekspedere brugerønsker effektivt og hurtigt. Indretningen
af lokalerne blev gjort med konsulentbistand af Haubjerg Interiør og møbelfabrikken
4Desings indretningsarkitekt. Deres løsningsforslag blev foretrukket
efter indhentning af tilbud fra andre leverandører. Esbjerg Fonden,
Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond samt Alice og Tage Sørensens
Fond gjorde realiseringen af løsningen mulig i kraft af gavmild økonomisk
støtte. Med brug af vores eksisterende møblement fra Torvegade og indkøbet
af nye møbler er vore lokaler nu såvel visuelt indbydende som
personale- og brugervenlige. Planlægningsmæssigt
og logistisk var det en stor opgave at flytte, men takket være godt
samarbejde og gåpåmod fra alle medarbejderes side lykkedes det stort
set uden problemer. Den 21. maj kunne vi tage imod knap 100 gæster ved
vores festforelæsning af Hans Kirchhoff og den efterfølgende
reception. Processen var fuldbragt. Medarbejderne
Efter
udflytningen gennemførtes flere projekter af Samlingens medarbejdere.
Palle Andersen færdiggjorde sin bog ”Det moralske dilemma. Den
illegale presse og den tyske jødeaktion oktober 1943” samt en artikel
med samme titel publiceret i tidsskriftet ”Historie”. Bogen, der har
modtaget gavmild økonomisk støtte fra Lida og Oskar Nielsens Fond,
udkom i forbindelse med 60-året for jødeaktionen i oktober 1943. Den
modtag straks fine og interessante anmeldelser i dagspressen. I
Fiskeri- og Søfartsmuseets årsskrift Sjæklen publicerede Lulu Anne
Hansen en artikel om danske fiskere i krigstidens Storbritannien.
Artiklen var en revideret udgave af hendes bachelorprojekt. Mona
Jensen færdiggjorde i november sit speciale om den tyske værnemagt i
Danmark, hvori Esbjerg indgår som et særligt case study. Specialet
bygger i stor udstrækning på materialer beroende i Samlingen, herunder
ikke mindst mikrofilm med tyske værnemagts-akter. I lyset af den
eksisterende besættelsestidsforskning bryder specialet ny grund, og det
kan således betragtes som den foreløbige kulmination på og et tegn på
opfyldelsen af de vidtrækkende ambitioner i ”Projekt Udviklings- og
Studiemiljø”, der påbegyndtes i august 2000. For
at præsentere Samlingen over for SDU’s personale og studerende blev
der i august udarbejdet en udstilling om vores egen historie og nuværende
virke. Herunder om vores tilbud til studerende og forskere. Udstillingen
vises i og umiddelbart uden for de store udstillingsmontre ved
receptionen og universitetsbibliotekets indgang. Den blev til under
Lasse Bisbjergs projektledelse, men flere af vore medarbejdere gav en hånd
med. Sideløbende
med denne udstilling udarbejdede Mona Jensen og Lulu Anne Hansen en særudstilling
om 29. august 1943 med særlig fokus på Esbjergs rolle i
begivenhederne. På udstillingens åbningsdag bragte JydskeVestkysten en
helsides artikel om Esbjerg-strejken i begyndelsen af august 1943, og
kort efter bragte Danmarks Radio en halv times udsendelse med samtaler
om besættelsestidens historie mellem udsendelsens tilrettelægger Peter
Bjerg Poulsen og Mona Jensen og Lulu Hansen. I
løbet af sommeren iværksattes arbejdet med at flytte Samlingens
bibliotek fra Esbjerg Centralbiblioteks database til Syddansk
Universitetsbiblioteks. Arbejdet sker under Helle Hestbechs
projektledelse og involverer også Christina Christensen og Brian Jørgensen.
Bøgerne forbliver ejet af HSB. Dagen
efter indvielsen i maj publicerede Niels Wium Olesen den første i en
serie på syv helsidesartikler til JydskeVestkysten på baggrund af
sidste års aflevering af kriminalbetjent Anker Juul Mortensens arkiv.
Artiklerne omhandlede Juul Mortensens eventyrlige liv, med særlig fokus
på tiden 1930-50. Sensommeren
stod for Niels Wium Olesens vedkommende i sommerskolens navn (se herom
senere), og fra september til november i forskningens navn. December
viede han for en stor del administrationen af proceduren, der ledte frem
til ansættelsen af Henrik Lundtofte samt forberedelsen af selve
overdragelsen. Nyhedsbrevet
Nyhedsbrevets
oplag fortsætter med at stige. Det er nu oppe på 750 eksemplarer,
hvoraf godt 650 sendes til faste modtagere pr. post. Hans Kirchhoffs
festforelæsning ved åbningen af vores nye lokaler var vedlagt årgangens
1/03 som særtryk. Dette blev modtaget meget fint af læserne, hvoraf
flere rettede henvendelse til Samlingen og udbad sig ekstraeksemplarer
til at forære væk. Det har været muligt at imødekomme disse forespørgsler
i begrænset omfang. I
årgangens 2/03, der blev udsendt i december, blev blandet andet Niels
Wium Olesens fratræden bekendtgjort, ligesom udgivelsen af ”Det
moralske dilemma” blev annonceret. Grundet den ekstraordinære
arbejdsbyrde i forbindelse med flytningen, har det ikke været muligt at
udgive flere numre af Nyhedsbrevet. Det er også tvivlsomt, om
Nyhedsbrevet fremover vil udkomme mere end 2-3 gange årligt. Foredrags- og
undervisningstilbud
Forårets
foredragsrække i samarbejde med Esbjerg Folkeuniversitet fokuserede på
samarbejdet med Syddansk Universitet, idet samtlige foredragsholdere på
nær en var medarbejdere ved det fælles forskningscenter Center for
Europæisk Konflikt- og Identitetshistorie. Niels Wium Olesen talte om
Jens Otto Krag under besættelsen, Mogens Nissen om landbruget under besættelsen,
Peter Thaler om national identitet i efterkrigstidens Østrig i lyset af
de syv år som integreret del af Hitlers Stortyskland, og endelig
centerleder Flemming Just om det europæiske fødevareforbrug under
krigen. Uden for CONIH-mandskabets rækker havde vi besøg af Bo
Lidegaard, der i den lange række af foredrag om politiske partier under
besættelsen talte om Det Radikale Venstre. Efterårets
foredragsrække indeholdt to foredrag om de politiske partier, Peter
Birkelund om De Konservative, Henrik Becker-Christensen om Slesvigsk
Parti og det tyske mindretals nazistparti. Endvidere holdt arkivleder
Niels Wium Olesen foredrag om fiskeriet under besættelsen. Som en
markering af afslutningen på foredragsrækken om de politiske partier
udkom bogen ”Partier under pres. Demokratiet under besættelsen” på
forlaget Gyldendal. Bogen indeholder i artikelform samtlige de foredrag
om de politiske partier, som inden for de seneste to og et halvt år har
fundet sted på Samlingen. Som
følge af udflytningen måtte Samlingen i en periode neddrosle flere af
de udadvendte aktiviteter. Derfor måtte der også siges nej til at par
folkeskole- og gymnasieklasser, som ønskede foredrag. Foruden
studentermedhjælpernes undervisningstilbud har Samlingen i årets løb
haft besøg af tre folkeskole- og gymnasieklasser, som har modtaget
foredrag og er blevet introduceret til Samlingen. Som
en nyskabelse forsøgte vi i efteråret med filmaftener med relation til
besættelsestiden. Trods gratis entré var fremmødet noget pauvert. Da
det fortrinsvis var henvendt til universitetets studerende for at vænne
disse til at komme på Samlingen, må vi konstatere, at formålet ikke
blev nået. Konklusionen må være, at aktiviteter henvendt til de
studerende skal foregå i dagtimerne – eller i andre lokaler i
midtbyen som fx De Studerendes Hus. Internet Samlingen
fik i forbindelse med flytningen designet nyt logo af det midtjyske
designbureau Nielsen Grafisk. Logoet findes på brevpapir og kuverter
samt på vores nyerhvervede flag. Ved samme lejlighed designede Nielsen
Grafisk også vores nye hjemmeside, som gik i luften 21. maj. Siden 1.
januar og året ud har 27.128 besøgt hjemmesiden. Det er en stigning på
knap 40% siden 2002. Via et statistikprogram, som overvåger
web-serveren kan vi se, at de fleste brugere bruger under 1 minut og kun
ser en eller to sider. Man kan formode, at en del af disse er førstegangsbrugere,
men mange er også hyppige brugere, som går direkte til
”nyhedssiden”. Hele 10% af brugerne bruger mere end 5 minutter pr.
besøg. Den
travleste periode på hjemmesiden var november, hvor opslaget af
arkivlederstillingen trak mange brugere til. På samme vis var bekendtgørelsen
af Henrik Lundtoftes ansættelse også en begivenhed, der skabte forøget
trafik. Registrering
og andre aktiviteter
Palle
Andersen har varetaget opgaverne i forbindelse med registreringen af
Samlingens arkivalier. Arbejdet skifter mellem at registrere arkivalier
fra det gamle registreringssystem og nyindkomne afleveringer. Af større
afleveringer blev blandt andet Anker Juul Mortensens arkiv registreret
og Hasse Neerbeks store samling af arkivalier blev ligeledes færdigregistreret. Dorthe
Petersen og Anni Sønderborg fortsatte arbejdet med registrering af de løbende
avisudklip. Publicerede
arbejder af Samlingens medarbejdere
Palle Andersen: ·
Det
moralske dilemma. Den illegale presse og den tyske jødeaktion oktober
1943", Historisk Samling fra Besættelsestiden 2003. ·
”Det
moralske dilemma”, i Historie, Århus 2003. ·
Samt
kronik i Information 1. oktober 2003 Lasse Bisbjerg og Helle
Hestbech: ·
”En
historie om Vejers”, i Mark og Montre 2003. Lulu Anne Hansen: ·
”’Fiskeriforeningen
af 1942’ - Danske fiskere i Storbritannien under besættelsen”, i Sjæklen,
Fiskeri- og Søfartsmuseets Årsskrift 2002 (2003). Mona Jensen: ·
Artikel
i JydskeVestkysten i anledning af auguststrejkerne 1943. ·
”’Wie die Made im Speck’. Fredsbesættelsen
1940-1943 set fra besættelsesmagtens synspunkt og belyst gennem
samarbejdet mellem politi og værnemagt i Esbjerg”, specialeafhandling
Syddansk Universitet, november 2003 Niels Wium Olesen: ·
”Med
loven - imod diktaturet! Socialdemokratiet under besættelsen”, i
Joachim Lund (red.): Partier under pres. Demokratiet under besættelsen,
Gyldendal 2003. ·
"Opposition,
modstand og modstandsbevægelse", i Hans Schulz Hansen og Henrik
Skov Kristensen (red.): Sønderjylland under krig og besættelse
1940-1945, Historisk Samfund for Sønderjylland 2003.
Foreningsbesøg
og foredrag uden for institutionen
Samlingen
er blevet besøgt tre gange af foreninger/højskoler/daghøjskoler, hvor
gæster har modtaget foredrag og dele af Samlingens arkivalier er blevet
fremvist. Niels
Wium Olesen har holdt 15 foredrag/kurser på universiteter,
uddannelsesinstitutioner, højskoler, arkiver og i foreninger rundt om i
landet. Samarbejde med
andre institutioner
Samlingen
har, udover samarbejdet med byens øvrige kulturinstitutioner om
aktivitetskalendere og lignende, arbejdet sammen med flere af de
nationale og internationale institutioner, der ligesom os beskæftiger
sig med besættelsestiden og Anden Verdenskrig. Nævnes skal især
Frihedsmuseet i København og Det Kongelige Bibliotek. Som
noget nyt var Samlingen i efteråret arbejdssted for en
erhvervspraktikant fra Holbjergskolen i Dianalund. Det var
9.-klasseseleven Loke Bisbjerg som udførte mange arkivfaglige opgaver
og også skrev en artikel, som blev publiceret på HSB’s hjemmeside. Det
gode samarbejde med universiteterne er blevet fortsat i forbindelse med
de forskningsaktiviteter, som Niels Wium Olesen indgår i. Hertil kommer
det nære samarbejde med Syddansk Universitet i Esbjerg i
forskningscentret CONIH, som stiftedes 1. januar 2003. Niels
Wium Olesen arbejder fortsat i European Science Foundations store
forskningsprogram om det besatte Europa. Han deltager endvidere i et
netværk af besættelsestidsforskere, for hvilket han på vegne af CONIH
var vært for en konference i Samlingens nye lokaler 28. maj. Niels
Wium Olesen er medlem af redaktionen for tidsskriftet Den Jyske
Historiker og sidder i repræsentantskabet for Dansk Center for
Byhistorie i Århus. Forskning –
CONIH
På
forskningsfronten bød januar på to glædelige begivenheder. CONIH
indledte sine aktiviteter og Niels Wium Olesen modtog
Arbejderhistorieprisen for sin ph.d.-afhandling om Jens Otto Krag. CONIH
indledte med førnævnte foredragsrække samt et seminar med indbudte
historikere i februar. I maj var CONIH vært for et seminar med 20
historikere om besættelsestidens historie i Samlingens nyindviede
lokaler, og i november arrangerede centret et foredrag med professor,
dr.jur. Henning Koch om begreberne modstand og terrorisme i såvel
historisk som juridisk perspektiv. Årets
langt væsentligste CONIH-aktivitet var dog afviklingen af den
internationale forskerskole for historikere i august. CONIH’s
medarbejdere Flemming Just og Niels Wium Olesen var på vegne af
Danmarks Forskerskole i Historie værter og arrangører af denne den første
internationale samtidshistoriske forskerskole i Danmark. Emnet lå midt
i CONIH's arbejdsområde: "War, Conflict and Society in 20th
Century Europe." Det
ugelange kursus, der blev besøgt af 20 forskerstuderende fra
Skandinavien og Nordeuropa og havde flere fremtrædende europæiske
forskere som undervisere, var en stor og krævende opgave. Resultatet
var dog til alles tilfredshed og gav CONIH en god start såvel internt på
Esbjerg-campus som i forhold til den internationale forskerverden. I
forbindelse med sommerskolen afholdtes også det første møde i
CONIH’s rådgivende udvalg, hvor tidligere udenrigsminister Niels
Helveg Petersen blev formand. Afleveringer
Den
megen medieopmærksomhed i forbindelse med indvielsen af vores nye
lokaler medførte flere afleveringer. Den største af disse var
Folketingets Bibliotek og Arkivs aflevering af
Rigsdagstidende/Folketingstidende 1915-1960. Afleveringer af de store
flotte læderbind fylder hele 20 hyldemeter. Samlingen
vil gerne afslutningsvis sige tak til Samlingens revisor Gunnar Schmidt,
der på frivillig basis har påtaget sig opgaven med at revidere
Samlingens regnskab. Også en tak til den nærmeste og gode
samarbejdspartner i det daglige, Syddansk Universitet. Der skal også
lyde en tak til den gode samarbejdspartner, vi tidligere delte tag med:
Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det blev til et lokalefællesskab i næsten
15 år. Det gode samarbejde vil uden tvivl fortsætte. Sidst men ikke
mindst en stor tak til alle, der i 2003 skænkede penge, dokumenter og bøger
eller lignende til Samlingen. Afleveringerne er i den sidste ende det
vigtigste fundament for Samlingens fremtidige arbejde. Esbjerg, den 19. februar 2004 Preben Schmidt bestyrelsesformand
Afleveringer: Hanne Højland Christensen,
bøger Folketinget,
Rigsdagstidende Kaj Hørup, tyske aktstykker Frants Jensen, bog Poul Westergaard Jensen,
arkivalier, bøger Kjærgaard, bøger Ole
Knutzen, bog og
dokumentationsmateriale Søren Mandø, bøger Ib Nordby, illegale bøger Leif Marstrand Pedersen, scrapbog fra besættelsen Dorthe Petersen, bøger René Rasmussen, bog Knud
Selmer, personlig
beretning Kurt
Nørby Hansen, afleveret leksikon og årsrevuer Lise
Retbøll, bøger Syddansk
Universitetsbibliotek, bøger Økonomisk
støtte: Esbjerg Fonden Esbjerg Kommune Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond Arne Nielsen Lida og Oskar Nielsens Fond Claus Sørensens Fond Alice og Tage Sørensens Fond Statens Humanistiske Forskningsråd
|
||||||||||||||||||